Forsiden        Australien       Kenya       Sydafrika 2003     Sydafrika 2006        Holland
Sydafrika september 2006

Det var med store forventninger vi drog mod København fredag d. 8. september for at rejse til Sydafrika. Denne gang var det ikke den helt almindelig charter tur, men en privat arrangeret jagtrejse. Selskabet bestod af Eriks søster, Birgit, hendes mand, Edvin, deres søn, Torben og svigerdatter, Rita, samt Erik og jeg.

               

Den første dag boede vi i Holger Jensens gæstehus i Pretoria. Holger driver Jensens Safaris og arrangerer individuelle rejser i Sydafrika. http://www.jensensafaris.com  Han har 26 års erfaring og omgivelserne får én til at tænke på tidligere tiders storhedstid, man venter næsten at møde Karen Blixen i dagligstuen.

               

Det var tydeligt at vi kom til det allerførste spirende forår. Nogle træer havde friskt lysegrønt løv, mens andre stadig havde nøgne grene. Den maskede væver havde umådelig travlt med at bygge rede. Det var interessant at iagttage, hvordan den med sit næb klippede et lille hak i palmebladet, holdt fast og lod sig falde, så enkelt fik den revet friskt byggemateriale af. En Heuglin's Robin fløj i fast rutefart med føde til en rede lige ved vores indgangsdør.

Af og til genlød haven af Hadeda Ibisens skrig. Det lyder voldsomt og fuglen holdt øjensynlig til i havens træer. På foderbrættet så vi et par Crested Barbet (Pragtperleskægfugle), et par hærfugle spadserede langs vejen og der var mange små duer bl.a. Laughing Dove og så naturligvis glansstære.


 I de blomstrende træer langs med vejen var et par Grey Lourie, "Go away bird"  travlt optaget af at spise de smukke lyserøde blomster. 

Langs med fortovet var der sat forskellige løgplanter, som blomstrede i det tidlige forår. I én af blomsterne sad en kæmpe enorm græshoppe.

Næste morgen tidlig gik turen i et par lejede biler sydover ca. 600 km til Kwazulu Natal nærmere bestemt til Mavela Safaris, hvor vi skulle tilbringe en uge med jagt og fotografering. Undervejs så vi bl.a. en paradisenke han flyve lige ved siden af os, det er forunderligt at se fugle, som vi ellers kun kender fra fuglehold i bure herhjemme flyve frit og naturligt omkring.


Whitebellied Sunbird

Det var lige ved at blive mørkt inden vi nåede til indkvarteringsstedet, Leopard Mountain Lodge et godt stykke inde i området, hvor vejene ikke just er beregnet til almindelige personbiler. Det lød fælt i bunden somme tider og vi havde også en punktering. Men belønningen var et fantastisk smukt sted med en formidabel udsigt. Hvert par havde sin egen hytte og i træerne omkring os hoppede astrilder, vævere, bülbül og Whitebellied Sunbird (Nectarinia talatala) rundt. Et par sommerfuglefinker var travlt beskæftiget med at bygge rede lige udenfor huset.

    

Den første dag brugte vi formiddagen til at gå omkring på lodgen og filme de fugle, som kom indenfor rækkevidde. Efter lunch blev vi kørt ud til et skjul bygget op ved et vandhul i bushen. Flere gange kom der Vortesvin ned for at drikke og bade, der kom også nogle fugle og en lille flok kuduer. På vej tilbage til lodgen kørte vi en game drive hvor vi bl.a. kom igennem et udtørret flodleje, der så vi et par Trumpeter Hornbill - store næsehornsfugle.


Trumpeter Hornbill

Lodgen bestod af i alt 10 hytter og vi boede i nr. 9. Der var et skilt med adgang forbudt til vores nabohytte, den sidste hytte i rækken. Da vi var jægere - den ene af os - ville man ikke have os blandet med de andre turister på stedet, så i den hytte, som ikke var bygget som de andre, men havde hele siden åben ud mod bushen, fik vi serveret de fleste af vore måltider. På en plads lige nedenfor hytten blev der tændt bål, så vi kunne sidde og få vores godnat drink omkring bålets hyggelige flammer, mens vi lyttede til mørkets mange forunderlige lyde omkring os. Det var virkelig luksus - vi havde fået stillet VIP-hytten til rådighed. 

Det var planen at der skulle skydes en lille rød dykker antilope, en nyala, en giraf og en zebra.
Den lille røde dykker antilope blev skudt fra et skjul i meget tæt krat tirsdag morgen. Om eftermiddagen kørte vi med ud for at se om der kunne findes en impala med horn, som var begyndt at dreje udad på grund af høj alder. Vi så et drægtigt næsehorn med verdens længste horn - mere end 80 cm langt. Hun var ca. halvvejs henne i graviditeten og gik sammen med en søn på omkring 2 år.

Elefanterne holdt sig skjult, da de havde små unger, vi så kun en enkelt - en yngre han, som var kommet til skade, man havde fjernet et stykke metal, som den havde trådt op i venstre forben.

                 

På brinkerne i et udtørret flodleje, som vi kørte i, var der en meget stor koloni af biædere - det var Whitefronted Bee-eater - Merops bullockoides - som er lidt mindre end den europæiske biæder. Det lykkedes også at se nogle af de største ørne, Crowned Eagle på op til 90 cm og Martial Eagle på op til 83 cm.


Martial Eagle

Giraffen skulle findes i en Nationalpark ca. 50 km fra, hvor vi boede, så denne dag stod vi op kl. 4.00 - en time før end vi plejede. Vores gruppe blev udvidet med et tysk tandlæge og forretningsmand som var medejer af foretagendet, dennes teenager søn, to professionelle jægere samt 3-4 sorte medhjælpere. Det var ikke svært at finde giraffer, der var mange og de stillede sig op og kiggede nysgerrigt efter os. Da den rigtige - en stor, gammel, mørk han - var fundet, blev vi parkeret i god afstand og vores nevø, Torben, hans kone, Rita, en professionel jæger, Dylan og en stifinder gik efter den. Vi andre fordrev ventetiden med at kigge efter fugle. Den anden jæger, Dries og drengen fra Tyskland underholdt os med en sydafrikansk nationalsport - længdespyt med giraflort. Drengens far forklarede, at han kun ville være med hvis lorten først var dyppet i snaps. Ja, hver sin lyst!
De måtte gå meget langt og meget hurtigt - girafskridt er lange. Heldigvis gik den ud på et åbent område, hvor den blev nedlagt.

Der var en stor sø i forbindelse med nationalparken, her så vi bl.a. flodheste og en gulnæbbet stork.
Mens jægere og medhjælpere sled i det med at få skindet af giraffen kunne vi betragte den stadig stigende flok af gribbe,  der kredsede over os. Det meste af kødet skulle efterlades til dem, da man i Nationalparken havde et projekt med opdræt af gribbe efter at mange var blevet forgiftet de seneste år. Et problem, som jeg har skrevet om tidligere. Læs mere her
Efter et par timers slidsomt arbejde i den stegende sol var skindet taget af og læsset på vores bil. Vi kørte nogle meter væk fra stedet for at spise den medbragte mad, mens vi ventede på at se gribbene slå ned. Det var første gang vi havde prøvet at sidde med benene på en død giraf og spise. Vi blev dog snydt, for ikke én eneste grib følte sig fristet af alt det dejlige girafkød. Man fortalte os, at det måske var fordi de ikke var sultne nok - dagen i forvejen var der nedlagt et næsehorn i området.

    

Senere samme dag lykkedes det at finde nyalaen i et temmelig uvejsomt, bakket terræn. Solen var ved at gå ned inden vi fik den læsset.

 

Nu manglede vi bare zebraen - det var et bestillingsarbejde - en kollega til Rita ville gerne have et zebraskind. Det var faktisk billigere at få den skudt end at gå ind og købe et skind i en butik. Det er ellers ikke nogen billig fornøjelse da skindet jo også skal til konservator og senere sendes hjem til Danmark.
Vi var ofte stødt på zebraer, men måske vidste de at der var ugler i mosen, det lykkedes ikke at komme ind på den rigtige før den allersidste dag. Problemet med dem er da også at de går sammen med gnuer og disse er meget vagtsomme.

 Mens Torben og den professionelle jæger, Dylan bogstavelig talt kravlede efter zebraen, sad vi i skyggen af en akacie og spiste den medbragte madpakke, mens vi kiggede på et par Crowned Plover, som havde travlt med at fouragere nær os.


Crowned Plover

Indmaden af zebraen blev efterladt til gribbene og vi vendte tilbage for at se dem holde festmåltid. De havde været der, men var blevet skræmt og havde kun spist lidt, der var en del fjer rundt omkring. Der havde nu heller ikke været meget mad til alle de gribbe - vi så mellem 50 og 60 sidde rundt i de nærmeste træer.

I løbet af den uge, vi var der, blev det til 1040 km's kørsel rundt i jagtområdet, som er på omkring 24.000 ha. Tidligere var jordbesidderne kvægholdere, men nu havde man fjernet de fleste hegn og satsede på jagt og fotosafari. Navnet vil blive ændret til Zululand Rino Game Reserve. De har mange næsehorn af både den hvide og den sorte race.

Kun Ritas hurtige reaktionsevne forhindrede os i at have fået en impala som frontfigur da vi kørte ud fra reservatet.

Inden vi igen tog afsked med Sydafrika boede vi et par dage hos Holger. Vi var med ham på Heste Safari. Det var en meget speciel oplevelse, især når man som jeg ikke har siddet på en hest før. Det var et større studie i heste og deres historie for at forstå hestens adfærd og lære hvordan man arbejder med den for at få den til at gøre det man ønsker. Hestene der på stedet var i en vis forstand vilde og havde deres faste hierarki, som det var vigtigt at kende. Mens de fandt frem til hvem der skulle have hvilken hest, sad vi og betragtede en Groundscraper Thrush i færd med at finde insekter i græsset ikke langt fra os.


Groundscraper Thrush

Man kommer utrolig tæt på de vilde dyr, som ikke tager sig noget af hestene, der er vænnet til at færdes blandt dem.

Der blev lige tid til at besøge konservatoren og se Torben og Ritas trofæer, som snart var klar til at blev sendt hjem. Vel at mærke trofæer fra sidste års jagt.

Rejsen levede fuldt ud op til vores forventninger, det var en spændende og anderledes måde at være turist på.

Til Top